Netop som store dele af den danske befolkning er ved at være tilbage fra deres ferier, så ser det ud til, at den danske sommer endelig har tænkt sig at vise sit ansigt. I dag nåede det flere steder op på omkring 28 grader og folk der sad på deres kontorer var ved at omkomme af varme.
De folk der var tilbage efter at have holdt ferie i Danmark i det meste af juli kunne kun kigge skævt til den blå himmel som de ikke selv havde set i deres ferie.
Om det betyder, at vi helst skal lægge vores ferier i enten april eller august, ved jeg ikke, men de seneste 3-4 år har det i hvert fald være de måneder hvor vejret har været bedst i Danmark.
Hvad med dig? Var du heldig at lægge ferien på det rigtige tidspunkt eller blev du fanget i regnen som så mange andre?