Jeg var lidt hånlig, og ved at omkomme af grin. Få leveret isterninger? I en flamingokasse? Come on, det var da for tåbeligt. Det er jo den slags man har en fryser til, dengang jeg var barn, da havde vi da sådan nogle bakker, eller poser, eller et eller andet. Man skal heller ikke skrue forventningerne alt for højt op. Det er jo bare frosset vand vi taler om. Henrik ventede til jeg holdt en pause – han kender mig godt – alt for godt. Han sagde ikke noget, men lod informationen bundfælde sig i min hjerne. Lod ideen vokse sig varm indeni i mig – slå rod. Det er sikkert også dyrt, er det ikke? Jeg kunne se at han trak på smilebåndet, han vidste hvad jeg tænkte, at jeg var nysgerrig, at jeg kunne lide ideen. Jeg fik lyst til at slå ham.
scotsman.dk
Uden et ord rakte han mig hans laptop hvor der var slået op på hjemmesiden. Så kunne jeg selv se. Jeg gav mig straks til at læse – og få minutter efter havde jeg overgivet mig. Totalt. Det var jo lige det vi havde brug for. Om få måneder holder vi vores fælles 50-års fødselsdag – og fejrer sølvbryllup. Det er noget særligt, noget af en fest – så jo, der skal fejres med maner. De 25 år vi har været sammen er gået lynhurtigt – men det. Jeg lever jo bare mit liv. Imens er ungerne blevet store, og er klar til at flytte hjemmefra. Hvor føles det mærkeligt.
