Rigtig mange mænd og kvinder er gør det selv folk rundt omkring i landet. Vi kaster os over både store og små opgaver, og i en krisetid er vælger vi oftere de billigere løsninger. Er tagmaling så en gør det selv opgave? Det er muligt, og du kan leje udstyret til en fornuftig pris og dermed spare halvdelen af prisen for at få malet dit tag. Når folk har mange penge mellem hænderne, så vælger de oftere at få skiftet taget, men i tider hvor alle holder mere på pengene og tøver med at gå i gang med større opgaver, så vælger flere tagmaling. Uanset hvilken farve dit tag har, så kan det males. Jeg har fået malet et gammelt eternittag. Det er fra dengang man brugte asbest, og det holder rigtig godt, især når det bliver renset og malet. De nye eternittage har haft ry for at smuldre i løbet af et par år, og jeg tør personligt ikke få det lagt, selvom det skulle være blevet bedre. Jeg vil bare gerne se beviser på det først, eller høre fra folk, der har haft det liggende i mange år, og det må vi vente nogle år på endnu. De giver 15 års garanti, men hvis det ikke holder længere, så synes jeg, at det er for dyrt. Jeg har selv lige bestilt en tagmaler, han skal have 42.000 kr. for at rense og male taget med to gange maling. Vi fik også et tilbud fra en, der mente, at taget skulle skiftes, det kunne han gøre for 245.000. Det er noget af en forskel, især hvis det holder nogenlunde ligeså længe.