Hvis du har kræmmerblod i årene og tænder på at prutte om prisen på alt fra Billige hvidevarer, møbler, tøj, bøger, porcelæn til legetøj og malerier, kan jeg anbefale en tur til Den Blå Hal på Amager.
Jeg var der i sidste weekend sammen med min kæreste, og det var lidt af en oplevelse. Jeg købte en masse gode romaner, heriblandt to af Charles Bukowski som jeg rigtig godt kan lide. Min kæreste købte en amagerhylde, sjovt nok når vi nu var på amager, nogle malerier af grædende børn som hun synes er kitch og nogle gamle farvede glas.
Jeg var vild med stemningen derude og også med stedet hyggelige café, hvor vi fik kaffe og kage da vi var færdige med at handle. Det fede ved sådan et sted, er den kræmmermentalitet, der hersker over det hele. Der bliver forhandlet på kryds og tværs, og man kan høre alle mulige argumenter og prisforslag i alle hjørner. At være kræmmer er en livsstil, ingen tvivl om det. Vi arvede for nylig et hus med fuldt indbo fra en fjern slægtning, og der var meget lidt af det vi kunne bruge.
Da vi ikke har haft et særligt tæt forhold til afdøde, er der ikke rigtig nogle af tingene vi har lyst til at gemme. Så jeg har planlagt at leje en stand ude i Den Blå Hal i påsken, hvor stedet har åbent alle dage, og se hvor meget af indboet jeg kan få skudt af. Jeg er helt sikkert klar på at give en billig pris, så jeg synes at du skulle kigge forbi derude.