Som jeg plejer tog jeg igen i år på skiferie i de norske fjelde som jeg har gjort massevis af for andre gange de sidste mange år. I år vej i en undtagelse og derfor tog jeg samme med mine bedste venner afsted til Norge for at stå på ski. Gå så meget op i det at jeg denne gang havde det helt specielt herreur med der var beregnet, til man stod på ski. Det vil jeg prøve og se om det nu engang virket, når man er afsted for at jeg aldrig prøvet sådan et herreur der var beregnet til den slags brug.
Så det var med stor spænding at komme af sted for at se om det herreur(http://lipa.dk/police-dimension)kunne gøre skitur mere spændende end den plejer. Da vi så endelig var kommet der op, så gjorder vi alt vi kunne, for at komme ud at stå på ski, så hurtigt vi overhoved kunne. Der er jo med at nyde det, når man endelig er afsted, for ellers vil turen være spild af penge. Vi plejer at sige at den der først kommer ned af en sort skibakke, er den som må få skituren gratis, så de andre betaler.
Min tur
I år var det mig der gjorder det. Meget af det, kan jeg give mit nye herreur æren for, fordi jeg var ved at fare vild, men det hjalp mig på rette vej igen. På den måde slap jeg for at betale for turen, som faktisk ikke er helt billig i forvejen. Vi vælger nemlig altid, en af de bedste hytter man kan få og går meget op i after ski, hvor alle er afsted på det, hvert eneste aften. Derfor er de ture, hvor mig og vennerne er på skiferie, meget vilde, men også enormt sjove.
Vi lære at kende hinanden bedre og bedre, fra hver gang, selv om vi har kendt hinanden fra helt lille af, så kan man stadig blive overrasket over nye ting. Derfor lære man nok aldrig at kende en person 100 %, men man kan komme meget tæt på det.