Man siger, at gammel kærlighed ikke ruster. Det lyder både smukt og poetisk. Desværre er det min erfaring at det ikke er sandt. Som så mange andre har jeg nogle forliste forhold bag mig. Ikke stribevis af knuste hjerter, men et nederlag for meget er der i kufferten. Oplevelser, jeg ikke ville have været foruden, og dem jeg helst havde undværet. Jeg tænker af og til stadigvæk på hende jeg aldrig fik. The one that got away. Vemod og glæder vandrer hånd i hånd.
Vi lever i en tid med en tårnhøj skilsmisseprocent, og nogle gange er vejen frem vejen tilbage. For at kunne møde fremtiden er man nødt til at forstå – og lære af fortiden. Så jeg hænger i, og prøver at blive klogere. Klogere på livet og klogere på mig selv.
For mange år siden, havde jeg en barndomsven der boede i – hvad der forekom mig at være verdens mest fantastiske hus. Underlige krinkelkroge, småsprossede vinduer og skæve døre. Ja selv gulvene var ukurante, vinde og spændende. Der var mange underlig lyde i det hus. For mig, var det som et slot, og jeg drømte om selv at komme til at bo sådan engang.
Fra drøm til virkelighed
Ad mørke stier og brede veje er jeg nu kommet tilbage til der hvor jeg startede. Stadigvæk mig selv, men alt er forandret. Skæbnen ville, at lige da jeg ledte efter en ny bolig, så klikkede jeg ind på internettet via boligportal.dk, og fandt, at min drøm af en ejerbolig stod til salg på boligportal. Hvor heldig har man lov til at være? Mine katte elsker de mange sjove gemmesteder der er i huset, og jeg – jeg kan for første gang i flere år sige, at her har jeg virkelig fred. Den helt rigtige bolig betyder altså noget. Ihvertfald for mig. Mit hjem er mit slot.
For en stund ihvertfald, er jeg færdig med kærligheden. Fyrre, fed og færdig – ligesom Frederik. Men banker den på min dør, så er jeg klar. For nok hedder jeg Frederik, men derfra stopper ligheden ret meget. Jeg lever mit liv det bedste jeg kan, og nyder hvert øjeblik.
