Vil du gerne have et hegn rundt om terrassen eller andre steder i haven, hvor det ikke behøver være så massivt, så er pilehegn en fantastisk god måde at gøre det på.
Du får altså ikke et hegn som er så tykt som et med brædder, men det er en god måde at få læ fra vinden på og det skaber også god hygge og idyl.
Pilehegn til haven kan man få på flere forskellige måder alt efter, hvor meget arbejde man har lyst til at lægge i det og hvilket resultat man gerne vil have. Det nemmeste er helt sikkert at købe pilehegnet færdig i et byggemarked. Hos Silvan kan du få et sæt på 120 x 140 cm på 139 kroner. Det tager da heller ikke mere end en eftermiddag at sætte det op.
Vil du derimod finde pilehegn til haven, som du selv har mulighed for at sætte et personligt præg på, så kan du selv flette hegnet. Du køber altså stolper som du skal være omhyggelig med at placere lodret og derefter selv kan flette piletræet ind i mellem.
Mange steder får du en god guide med til hvordan du gør det.
Du kan enten vælge at købe en kvadratmeter pile til et hegn på 200 x 50 cm til 300 kroner, eller du kan vælge og købe det i kilo pris på 43 til 93 kroner alt efter længde på pilene. Endelig kan du også vælge at få pilehegn ved at gro hegnet selv. Du køber stokke til 5 kroner stykket og derfra gror du dem selv indtil de er oppe i en god højde. Dermed får du et hyggeligt levende hegn du altid vil kunne nyde.