Det kan virkelig godt betale sig at holde øje med diverse tilbudsaviser. Også selvom man måske ikke lige er på jagt efter de store tilbud på vaskepulver og rugbrød. Jeg er altid på jagt efter nye film til samlingen og prøver generelt på at få dem så billigt som muligt. Det med at gå ud og købe spritnye film til 200,- kr. det er meget sjældent noget jeg gør. I denne uge fangede jeg så lige et godt tilbud i Kvickly, der har Young Indiana Jones på tilbud. Normalprisen er 250,- kr. for en boks med alle tre sæsoner og det er faktisk en udemærket pris. Når man så har medlemskort til Coop, så koster boksen kun 150,- kr. og det er altså rigtig fedt.
Jeg har allerede første sæson men på denne her måde kan jeg købe sæson 1-3 billigere end jeg ville kunne købe sæson 2 og 3 andre steder. Med lidt held så kan jeg måske endda sælge min gamle sæson 1 som jeg kun har nået at se én gang, så den er virkelig i fin stand.
Billig naturgas
Min jagt på gode tilbud stopper selvfølgelig ikke her. Internettet er en fantastisk opfindelse til at finde de helt rigtige priser uanset om man skal købe naturgas eller dvd’er. Vi bruger gas som opvarmning og da huset ikke er super godt isoleret, så er det vigtigt at kunne finde noget billig gas at opvarme det med. Hos se.dk er det let at finde priser og de har endda både billig el og gas.