Da de var kommet om bord på færgen, havde Anne skyndt sig op. Hun ville så gerne have en plads ved et af vinduerne, for hun vidste nemlig, at der var sådan en skøn udsigt på turen til samsø.
Hun havde før taget en Færge til samsø, når hun skulle besøge sine bedsteforældre.
Bedsteforældrene havde boet på samsø lige så længe, som hun kunne huske. Da hun var helt lille, var hun nogle gange blevet sat på færgen af sine forældre, og så havde hende bedsteforældre taget i mod hende med flag, når hun kom over på den anden side. På færgen havde der altid været en sød medarbejder, der havde holdt øje med hende, og hun var altid blevet lidt forkælet. Hendes forældre havde altid givet hende penge med til mad, men derudover havde hun også ofte fået is, slik og sodavand. Det havde hun nu aldrig fortalt sine forældre.
Nu var hun stor nok til selv at tage færgen, og det havde hun gjort mange gange. Denne gang var hun dog af sted sammen med sine to storebrødre, Mads og Frederik. De kom gående op nu, og de kunne ikke lade være med at grine ad hende, fordi hun sådan var spurtet op ad trapperne for at få et af de gode borde.
Hun grinede tilbage til dem og sagde ikke noget, for hun vidste godt, at de også gerne ville have et bord med vinduet, så de kunne se ud over vandet, når de sejlede af sted. De var bare blevet for gamle til at spurte af sted.
