Som barn var der utrolig mange ting jeg ikke kunne lide, jeg havde rigtig svært ved at prøve nye ting. Men med tiden er jeg blevet stort set alt ædende, jeg kan ikke finde ud af om det er fordi jeg psykisk har ændret min tilgang til mad eller om det er fordi mine smagsløg automatisk ændre sig. Jeg har tænkt en del på det her på det sidste, hvilket er også hvorfor jeg gerne vil dele mine tanker med dig. Jeg har for eks. aldrig kunne lide syltede agurker som barn, men i dag syntes jeg de er utrolig lækre og elsker at få dem i min mad.
Hvad er grunden?
Skyldes dette at jeg har fået dem flere gange og begyndt at tænke anderledes eller er det fordi mine smagsløg bare har udviklet sig. Hvis det er fordi de bare har udviklet sig, udvikler de sig så ens for alle mennesker eller er det individuelt? Jeg må sige at efter jeg har tænkt lidt over det er jeg kommet frem til at de må være individuelt og at det skyldes ens hjerne og måden man tænker om mad. Jeg har det samme problem med vin, det er ikke fordi jeg ikke godt kan drikke et godt glas vin, men jeg er bare ikke noget til det sted i mit liv hvor jeg syntes det er en nødvendighed for at rigtigt hygge sig med mad. Jeg ved der er mange som har det sådan med mad, men måske kommer det. Hvem ved?